Grøn basilikum frø – Microgreen – Økologisk

29,00 DKK132,00 DKK

Grøn basilikum frø til microgreens.

En lidt sværere microgreen at dyrke, men den er hele besværet værd på grund af den gode smag. Basilikum tager længere tid at vokse til optimal størrelse og kræver lidt længere black out tid.

Basilikum microgreens er rig på vitamin og mineraler og smager bare godt.

Frøene er meget små og der skal derfor bruges få gram per gang. Se nedenfor hvor mange. Du kan med fordel hælde frøene i en gammel krydderibøtte med et låg der gør man kan hælde forsigtigt.

Der bruges cirka 3-6 g per portion. Se “Frø per cm²” nede i beskrivelsen.

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Free worldwide shipping on all orders over $50

  • 30 days easy returns
  • Order yours before 2.30pm for same day dispatch
Guaranteed Safe Checkout

Beskrivelse

Smag:
Basilikum microgreen smager meget som voksen basilikum. Dog opleves smagen lidt mere sød.

Dyrkning:
Basilikum bliver ikke så høj og kan derfor være lidt sværere at høste. Derfor er det vigtigt med en længere black out periode. 3 dage med anden såbakke lagt ned ovenpå frøene (de skal gerne blive 2-3 cm høje), 3 dage kun med black out (såbakke vendt om, så kimplanterne kan vokse op i den. På grund af den lave højde er det også vigtigt at såbakken ikke får for høje kanter. Fyld op med såmateriale eller hvis du bruger hampemåtter, så læg noget i bunden der får måtterne højere op.

Begynd at smag på dem efter 10-12 dage og find den smag du foretrækker. Jo yngre de er, jo mere kraftig smag har de og jo længere de får lov at stå, jo mere mild bliver smagen. En høstdag efter 16-18 dage er ikke unormalt. Her vil planterne være flotte grønne og have fået 2 rigtige blade.

Frøene bliver let slimede når de får vand på sig. Undgå derfor alt fugt og vand indtil frøene er sået. Ellers klistrer de sammen og bliver sværere at så ensartet. Det ses som et slimet muglignende lag rundt om frøene under spiringen.

Frø per cm²:
0,0056 g frø per cm² groareal. Se udregning af gram frø her.

Tid til høst:
Basilikum er en af de langsomst voksende microgreens. Det kan tage op til 16 dage før de er klar til høst og somme tider mere afhængig af hvilken smag du foretrækker. De kan være svære at høste da de er meget lave.

Indeholder især:
Basilikum er især rig på k-vitamin, a-vitamin, c-vitamin, jern, magnesium og calcium.

Yderligere information

Gram

, , , , , ,